For 2-3 år siden var jeg til en stor international Gospel koncert. Udover at jeg elsker den energi og livskraft, der er i Gospel musik, var det her kor helt fantastisk. De var vildt dygtige, og så var det tydeligt for enhver, at de Elskede det de lavede. Den absolut største oplevelse den aften var, for mig, at jeg ikke drømte om at stå på scenen.

Jeg har aldrig været sanger, andet end hjemme i min egen stue. Men sålænge jeg kan huske tilbage, har jeg altid ønsket mig derhen, hvor succesen var, uden altid at tage højde for om jeg havde evner i den retning.  Når jeg så danseturnering, ville jeg ønske jeg var danser, når jeg så teater, ville jeg ønske, at jeg var skuespiller. Jeg kan huske hvordan jeg sprang rundt som cirkusprinsesse,  som barn, efter enhver Cirkusforestilling.

 

 

Men denne her aften, piblede tårerne frem i øjnene på mig, jeg var rørt og jeg var 100% på min egen stol. Jeg nød deres lys, glæde og succes. Jeg nød at se nogle, som var så meget på rette hylde. Måske kunne jeg glæde mig over deres succes, fordi jeg netop havde fundet min egen hylde.

At  finde dit livsformål, finde det job hvor du kan være 100% dig selv, hvor dine evner kommer til deres ypperste  og hvor arbejdet føles som en leg – Giver roen til, at lade andre stråle som de er og glædes over det.

Jeg oplever, at dette gælder i forhold til arbejdsliv, men i den grad også i forhold til livet generelt. Når vi har fundet vores egen  vej, vores hylde, der hvor vi hviler I os selv – så stopper vi med at sammenligne os med andre. Så ser vi mennesker, som dem de er og vi ser de små finesser, som gør dem absolut fantastiske.

Men når vi er forvirret og ikke ved hvem vi er, så leder vi hos andre, vi ser hvad andre gør, hvordan de klæder sig, hvordan de ser ud, hvad de laver – for at finde OS selv. 

Jeg har endnu ikke mødt et menneske, der har fundet sin egne vej, hviler i sig selv og stråler om kap med solen – Der ikke er fantastisk!!