Tør du formidle autentisk?

I tirsdag tog jeg til en Workshop omkring autentisk formidling, med en meget interessant og inspirerende mand, der hedder Steinar Ditlefsen.

Selvom han var spændende og han snakkede om noget af det, jeg brænder mest for (Autentisk formidling) og især ALT det der står i vejen for, at vi ikke tør.

Men alligevel gik jeg halvvejs under Workshoppen …

Kender du det, at din fornuft siger, ”Det her er virkelig vigtigt for dig at høre og du kan faktisk ikke leve uden” og så inde bagved kan du blot mærke, at du skal være et andet sted?

Jeg lytter for det meste altid, når jeg mærker, at jeg skal være et andet sted. Når noget hiver i mig for at gå et andet sted hen. Det handlede ikke om frygt og det handlede bestemt ikke om, at det ikke var interessant, men nærmere at noget andet ventede mig, som jeg havde brug for ligenu.

Så jeg rejste mig og gik..

Jeg  fandt en stille Cafè og satte mig med min grønne bog. Bogen bruger jeg flittigt, når jeg bliver inspireret og det var jeg blevet. Da jeg sad der på Cafèen med min grønne bog, lod jeg alle mine erkendelser og A-ha oplevelser strømme til mig. 

Det jeg især havde taget med mig fra Steiners Workshop, var dette budskab:

For at inspirere dit publikum skal du vise sårbarhed

Du skal åbne hjerter ved din formidling, men du kan ikke åbne hjerter, hvis du ikke tør åbne dit eget.

 grønne bog

 

En redningsvest redder ikke en vandskræk!

Jeg hoppede i min stol af begejstring, for det fik mig til at sætte de helt rigtige ord på det budskab, som jeg formidler til de mennesker, jeg er i berøring med. Og så var det, at mit eget klare budskab dukkede frem: 

Hvis du kæmper med præstationsangst, ønsker du ikke at folk skal se din usikkerhed. Det er faktisk den du gør alt for at skjule. Men når du rummer hele dit følelsesregister, sætter ord på din usikkerhed, så er du fri.

For der er ingen, der kan ramme dig, for du er åben og gennemsigtig. Det giver tryghed og inspiration hos alle der ser og lytter til dig. Men det er ikke muligt (for særlig mange) at gør dette, før de har sluppet frygten for kritik og afvisning. Eller blot  deres præstationsangst.

Det er heller ikke muligt, at tage imod teknikker til HVORDAN du formidler, hvis frygten fylder alt.

 

Som min kære Business mentor Dorte Lytje  gav et fantastisk metafor på i dag:

Det er som at give en sømand med vandskræk en redningsvest på, og kaste ham overbord. Du vil hellere hjælpe ham af med vandskrækken først”

 

Hvis du har præstationsangst, kan du gå til nok så mange kurser og Workshop, som lærer dig at stå frem. Men hvis du har præstationsangst, så vil angsten tage alt fokuset, så du slet ikke kan tage alle de fantastiske teknikker ind.

… Tør du at være en autentisk formidler?

 

 

 

Kommentarer

kommentarer

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg.