Emnearkiv: god nok

Alt i verden er et spejl af dit sind

 

Du er skabt perfekt og fantastisk..

..Og du er det stadig.. BASTA!!

Alt omkring dig er et spejl af dit eget sind. De mennesker du møder, de situationer du står i. Som du tænker og ser på dig selv, ser du ude i verden.

Jeg har ofte klienter, som bærer rundt på en indre dyb fornemmelse af:  ”Jeg er ikke god nok”.

Jeg tror på, at vi alle er skabt helt perfekte og fantastiske. Det er først i det øjeblik, at vores omgivelser viser os noget andet eller nærmere, at vi opfatter noget andet, end at vi er fantastiske, at følelsen af ”ikke at være god nok” opstår.

 

 

 

 

Du er skabt perfekt og fantastisk..

 .. Og du ER det stadig :-)

 

 

 

 

I de første af vores leveår er vores sind meget åbent og ”ubeskyttet”, vi tager stemninger, uro og råben ukritisk ind. Det lagre sig i vores underbevidste/ubevidste del af vores sind.

Vi finder beviser som passer til vores fornemmelse

De fornemmelse/følelser som bliver indlejret i de første leveår, tager vi med os videre i vores liv. Helt automatisk begynder vores sind, at finde beviser for de fornemmelser. Beviserne er vores spejl.

Følelsen/fornemmelsen af ”Jeg er ikke god nok” har de fleste mennesker fået med sig, i større eller mindre grad. Når den ligger som en grundfornemmelse i os, får vi fokus (helt ubevidst) på alle de situationer og mennesker, som bekræfter os i den fornemmelse. Vi finder beviser på rigtigheden i, at vi  ”ikke er gode nok”. Beviser kan være alt fra overvægt, mobning, voldig kæreste, urolige børn, manglende job,  dårlig økonomi, venner som aflyser en aftale osv.  Det vi har fokus på, får vi mere af.

Det jeg oplever hos mine klienter (og har oplevet i eget liv) er, at når fornemmelsen er helet, så forsvinder beviserne. Beviserne har hægtet sig på  fornemmelsen fra din barndom (for det meste) og når fornemmelsen er væk,  kan beviserne ikke længere finde ”deres hjem”.

Helt automatisk begynder dit sind at vende sig, det ser alt hvad du oplever fra en kærlig og postitiv vinkel. Et afbud fra en ven, bliver til:  ”Hvor dejligt, at jeg nu har en hel aften for mig selv”.

Tidligere da fornemmelsen af ”jeg er ikke god nok, som jeg er” var tilstede, kunne et afbud forståes således: ”Han kan ikke lide mig, det er garanteret, fordi han synes, jeg er kedlig at være sammen med, og at han hellere vil være sammen med en anden”.

Så ja.  Alt hvad vi oplever udenfor os selv, er et spejl af vores sind.  Du er skabt perfekt og fantastisk, lige som DU skal være.. Når du får hentet den SANDHED frem igen, så er ALT omkring dig OGSÅ bekræftelser på dette.