Stille pige, foredragsholder eller arbejdsløs? LIGE værdifuldt!

 

DEN STILLE PIGE…

Da jeg startede i skole var jeg stille og genert, ikke derhjemme men i skolen. Sådan var det hele vejen op igennem min skoletid. Jeg turde ikke sige noget i klassen, men fik ofte af vide af lærerne, at det skulle jeg. Tit lå jeg i sengen om aftenen og besluttede mig for at i morgen, vil jeg række hånden op. Det skete bare ikke. Jeg følte mig ret presset på det område og tænkte, at jeg først sådan rigtig ville blive god til at være mig og gå i skole, når jeg turde sige noget i klassen.

Jeg voksede op med en opfattelse af, at det er bedre at være snakkende og fyldende, end at være stille og lyttende. Denne opfattelse har været ubevidst og stærk i mig, indtil for ganske nyligt.

 

DA PRÆSTATIONSANGSTEN SLAP…

Jeg led af præstationsangst i mange år, ja faktisk indtil den dag hvor jeg selv begyndte at holde kursus i præstationsangst;-)

I dag har jeg ikke præstationsangst mere, men jeg har heller ikke noget behov for at snakke foran mange mennesker. Set i bakspejlet skulle jeg igennem det at holde kurser og foredrag, for at komme dertil hvor jeg er i dag. Det sted hvor jeg dybt inde mærker, at det at være stille og lyttende er ligeså værdifuldt som værende snakkende og fyldende. 

 

ALLE MÅDER AT VÆRE PÅ ER LIGE VÆRDIFULDE…

Jeg oplever stærkt for tiden, at ingen måder at være på, er mere værdifuld end andre måder at være på.

Jeg oplever, at ingen uddannelse er mere værdifuld end andre uddannelser. Jeg oplever, at intet job er mere værdifuld end et andet job, heller ikke mere værdifuldt end det at være uden job. Osv.

Vi udfylder alle vores plads her i livet på allerbedste vis, lige præcis sådan som vi er og sådan som vi lever vores liv. Vi har alle en vigtig brik i det store puslespil og ingen brikker er mere værdifulde end andres. Rigtig mange af de mennesker jeg møder i min klinik, stræber efter at være en anden brik, end den brik de er. De tror, at for at blive sådan rigtig lykkelig og tilfreds, så skal der ske nogle ændringer med dem selv.

Det er ikke ændringer af dig selv, der gør dig lykkelig! Det der gør dig lykkelig, er at opdage at du HAR og ER alt det du har brug for i hvert eneste øjeblik. 


DEN VEJ SOM PASSER BEDST TIL DIG…

I det øjeblik, at du virkelig erkender dette, kan du blive fri til at leve det liv, som tjener dig selv og andre allerbedst. I det øjeblik du erkender, at det at være rengøringsdame er ligeså værdifuldt som at være læge, og det at være økonomisk fattig er ligeså værdifuld som værende økonomisk rig. Ja og det at være stille og lyttende er ligeså godt som værende snakkende og fyldende. I det øjeblik du opdager dette, bliver du fri til at gå ad den vej, som passer allerbedst til dig.

I det øjeblik, kan du møde dig selv i spejlet med ømhed, taknemmelighed, kærlighed og stolthed. Du er fantastisk præcis sådan som du ER! Lige meget hvordan du ER!

Jeg ønsker dig en dejlig ny uge.

Kærligst,

Linda Hauge

 

PS. Vil du inspireres af mig et par gange om måneden og samtidig modtage min gratis e-bog “Sådan siger du Nej, når du mener nej – på en ærlig og tydelig måde”? Så tilmeld dig mit nyhedsbrev i øverste højre hjørne. kontakt med mig, så svar blot på denne mail eller ring på 60602531.

PPS. Hvis du tænker at andre kunne have glæde af blogindlægget her, så DEL endelig dette med dine venner. TAK.

 

 

Kommentarer

kommentarer

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg.