Smiler du af dine tanker eller kæmper du med dem?

 

Noget af det jeg elsker allermest ved at hjælpe de mennesker, som opsøger mig, er den uendelige bekræftelse i, at vi slet ikke er så forskellige. Vi er faktisk ganske ens.

Vi ønsker alle sammen, at føle os gode nok som vi er, uafhængig af andres mening og tanker om os.

Vi ønsker alle at mærke indre ro og vi ønsker alle at være glade.

Disse tre ønsker er vi alle fælles om – er ihvertfald min erfaring.

 

Noget andet der går igen hos os alle, (dem som jeg har været i kontakt med) er at vi alle, kender til tanker som:

  

Der er noget galt med mig”, “Jeg burde gøre det bedre, være mere eller være anderledes end jeg er”, ” de andre er bedre end mig” … Osv.

 

Tanker er blot nogen, der kommer og går – med mindre du tror på, at tankerne er sande.

Når der er en tanke i dit hoved, som siger “Du er ikke god nok, som du er” – kan du takle tanken på flere måder. Måden du takler tanken på, bestemmer din følelsesmæssige tilstand. Så simpelt er det faktisk.

Jeg ser 2 måder, hvormed du kan møde dine tanker på:

 

  1. Du hører tanken og gør tanken som den endegyldige sandhed, om dig (i øjeblikket). Du finder ubevidst alle de beviser du kan samle sammen, som beviser at tanken er sand.
  2. Du hører tanken og begynder at smile. Du hører tanken, som det den er; nemlig en tanke, som dukker op og forsvinder igen. Du ser den ikke som sand, fordi du føler dig god nok, ligepræcis som du er. Du forsøger ikke at bekæmpe tanken, du lader den blot fordufte af sig selv.

Ja og så kan du ligge ind imellem;-)

 

Forskellen på de mennesker jeg møder, som er fyldt med indre ro og glæde og de mennesker som ikke oplever indre ro og glæde, ligger altid i måden hvormed de møder deres tanker på – helt kort sagt.

Men vi er alle skabt til at mærke indre ro og glæde, og vi kan alle lære at gennemskue vores tanker, så vi ikke lader dem styrer vores liv. Alle og en – lige meget hvad du har med dig!

Det er lige præcis denne del, som jeg elsker at give videre til mine klienter. Måske fordi jeg har prøvet at leve et liv, hvor jeg mest levede tættest på måde 1 og nu lever tættere på måde 2.

Og ved du hvad?

Det er en verden til forskel!

Når du lever tættest på måde 2, så vil dit liv være fyldt med indre ro og glæde. Og du vil opleve, at dit liv er ukompliceret og simpelt at opleve. Og du ved, at du er god nok, som du er – Det bliver til ren logik;-) 

 

 

Kommentarer

kommentarer

Skriv en kommentar