Slut fred med Trolden i æsken

 

Fra vi er helt små lærer vi, at tale pænt til hinanden. Vi lærer, at give konstruktivt kritik og anerkendelse – så vi mindst muligt såre andre. For vi må så nødigt såre andre, gøre andre ondt med vores ord.

Vi lærer, at der er kærlige og brugbare ord – og så er der de andre, som er Fy-ord. Det er jo meget godt, for så kan vi jo alle være her… Eller kan vi??

Vi lærer, at vi ikke må sige alt, hvad vi tænker. Vi lærer, at der er nogle forbudte og meget grimme tanker i vores hoved, som ikke må komme ud. Vi får delt vores sind op i positive og negative tanker. God og dårlig opførsel. Vi lærer, at når vi taler pænt, bliver vi elsket. Når vi taler grimt, bliver vi ikke elsket.

MEN de “grimme” tanker forsvinder bare ikke væk, de er stadig indeni os!! Vi begynder, at bygge en facade op hvor vi ikke viser vores allerinderste, der hvor de grimme tanker bor. Vi tror, at det kun er os, der tænker som vi gør.

Vores “grimme” tanker bliver til trolden i æsken.

 

 

Vi lærer hvordan vi skal give konstruktiv kritik (uden at bruge trolden), så vi kan begå os ordentligt på arbejdspladser og i andre sociale sammenhænge. Men trolden lever stadig indeni os. Og når den bliver ignoreret råber den kun højere og mere.

Trolden bliver til en konstant indre dommer over dig selv og andre. Samtidig frygter vi andres domme over os. Andre menneskers domme HELT uden filter! Den uforbeholden kritik som ikke starter med “Jeg oplever at… “. Men som starter råt for usødet med “DU er ……, DU burde… “. Vi frygter de andres trolde.

Dybest set er der ingen derude, der kan såre dig med deres ord. Du kan kun blive såret over det DU forstår i deres ord, og hvis du gør deres krtik til din eneste sandhed. Ellers er det bare ord og oftest ord du har tænkt utallige gange selv, omkring dig selv. Ord som din trold fortæller dig dagen lang. Så det ENESTE der faktisk sker, når andre hælder deres uforbeholden krtik og domme udover dig er, at deres trold forbinder sig med din trold… Det er alt!

I stedet for at frygte den værst tænkelige kritik, hvorfor så ikke lære at tage i mod den værst tænkelige kritik – Ja endda at se den som en gave? Det er først når vi ikke længere frygter kritik, at vi virkelige er FRIE .. ikke et sekund før!

Den allerbedste måde til at slippe frygten for andres kritik er at se din egen kritik i øjnene. Slutte fred med DIN egen trold og lær dine børn det samme. Lær dine børn at vi alle har en lille trold indeni os, som siger grimme ting. Den vil bare gerne ses, det er alt. Når du lytter til den og fortæller den hvad der er rigtigt, så bliver den stille.

Når du bliver ked af det og vred over andres kritik, er det et tydeligt tegn på, at der er noget ved din egen trold, som du ikke har sluttet fred med. Så se kritik som en oplagt mulighed til at blive endnu klogere på dig selv, som en “Hvad har jeg endnu ikke sluttet fred med hos mig selv.”

Prøv at forstil dig næste gang en ven eller kollega eller total fremmed er på vej til at hælde uforbeholden kritik udover dig (og du har sluttet fred med din indre trold) og du så siger:

Giv mig lige et øjeblik, så laver jeg mig lige en god kop kaffe, finder en blok frem og så er jeg klar.. Jeg vil høre ALT hvad du har at sige!

Kan du forstille dig hvilke frihed det er, når du har sluttet fred med din indre trold og kan møde andres indre trold med samme forståelse. Så er du i sandhed FRI og det samme bliver folk i dit nærvær:-)

 

 

Kommentarer

kommentarer

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg.