Sådan kan du VÆRE med følelser af vrede, angst eller forkerthed og blive FRI!

  

KENDER du det, at du pludselig mærker en stærk følelse af jalousi, angst, vrede, at være udenfor eller måske en tanke i dit hoved, som siger ”de andre kan ikke lide dig”?

 

Der er to måder at VÆRE med en sådan følelse på.

 

Den ene måde giver dig FRED og den anden giver dig SMERTE.

 

Lad mig først fortælle dig en historie fra det virkelig liv…

 

Sine tager til fest hos nogle venner, nogle er gæsterne kender hun og andre kender hun ikke endnu. Sine har glædet sig til festen.

Der er bordkort til festen og Sine bliver sat sammen med nogle gæster som hun ikke kender i forvejen, men de andre kender hinanden rigtig godt.

De gæster hun sidder tæt på falder hurtig i snak med hinanden om gamle dage og Sine føler ikke at hun kan komme ind i snakken.

Pludselig mærker hun følelsen af at være udenfor og tankerne om at ”de andre synes hun er kedelig og de andre ikke kan lide hende” begynder at fylde i hendes hoved, og hun bliver ked af det.

 

Den SMERTEFULDE måde!

Følelsen af at være udenfor har Sine oplevet mange gange i hendes liv og når hun mærker denne følelse, tror hun på alle de tanker, der dukker op i hendes hoved. 

Tankerne om at ingen kan lide hende, at hun er kedelig og forkert. I det øjeblik at Sine tror på tankerne i hendes hoved (i stedet for at lade dem passere), begynder historien at vokse i hendes sind. Historierne med den fede overskrift:

 

~~  Jeg er forkert, ingen kan lide mig og jeg er udenfor! ~~

  

Når hun tror på historien, forstærkes følelsen af at være udenfor og så begynder hun at finde beviser på, at historien er sand. Hun kigger på dem som sidder ved siden af, der ikke snakker med hende og ser det som et BEVIS på, at hun er forkert. Hun kigger på hende som har inviteret hende, som sidder i den anden ende af bordet og ser det at hun har sat Sine i den anden ende, som et BEVIS på at hun er forkert og ikke værd at sidde tæt på.

Sine får det værre og værre, fordi hun brygger på historien ”jeg er forkert, ingen kan lide mig og jeg er udenfor”.

Sine kigger ned i bordet og forsvinder følelsesmæssigt væk fra selskabet.

Sine ender med at rejse sig op og tage hjem, og fortæller værtinden, at hun har det skidt.

Nu er denne aften kommet med som et eksempel i Sines usynlige bog, som indeholder alle beviserne på at Sine er forkert, at ingen virkelig kan lide hende og at hun er forkert.

 

Den FREDFYLDTE måde

Sine sidder ved bordet med de gæster som kender hinanden i forvejen og som snakker med hinanden. Sine mærker følelsen af at være udenfor og tanken ”de andre kan ikke lide dig” sniger sig ind på hende, men i stedet for at tro på tanken, siger hun til sig selv:

”Du er lige som du skal være, det er okay at du føler dig udenfor lige nu.” Hun trækker vejret dybt ned i maven og lader tankerne slippe taget i hende.

Sine sætter sig tilbage i stolen og kigger smilende og roligt rundt i lokalet. Hun mærker taknemmelig over at være blevet inviteret med til festen, hun lytter til de andres snak og nyder den lækre mad. I mens hun sidder der i sin ro og med et stort smil på læben, henvender hendes sidemand sig til hende og starter en snak. Kort tid efter er hun med i snakken rundt om bordet og følelsen af at være udenfor er forduftet.

 

Historien der stopper dig i at mærke RO og GLÆDE

Hver gang jeg har en person i individuelt forløb, indfanger vi sammen følelsen og historien der bremser dig i dit liv. Hvis du ikke mærker ro og glæde i dit liv, så er der altid en historie og følelse, der blokerer indeni dig.

Følelser er helt ufarlige, når vi kan være med dem uden at tro på tankerne, der dukker op med følelsen. Det er bare ikke altid muligt, fordi vi ikke har lært det, da vi var børn.

Så hvis du oplever, at du bliver ved med at tro på historierne i dit hoved som Sine gjorde og ikke kan se dig ud af dem, så kan det hjælpe at få forløst den fastlåste følelse og historie, som bremser dig. Oftest har det der blokerer dig rødder i din barndom og skal derfor forløses der, og det kan vi gøre i hypnosetilstanden.

Så længe vi tror på historien “Jeg er forkert, de andre kan ikke lide mig og jeg er forkert!”, vil vi blive ved med at havne i situationer, som bekræfter os i dette. Vi kan ikke se os fri fra denne historie, før vi får den forløst eller før vi stopper med at tro på historien og blot ER med følelsen.

 

Historien om Sine kunne ligeså have været historien om:

Peter, der ikke tør at sige noget foran mange mennesker, da følelsen af usikkerhed dukker op, når han skal sige noget.

eller historien om:

Sara der bliver jaloux hver gang hendes kæreste snakker med andre kvinder, der gør at frygten for at miste fylder meget i hendes liv.

eller historien om:

Line der eksploderer i vrede overfor hendes børn, når de larmer, selvom hun virkelig ønsker at bevare roen.

eller historien om:

Karl der har dødsens angst for at flyve og derefter tager toget til hele vejen til Spanien, når resten af familien flyver derned.

 

ALLE har begrænsende og smertefulde historier i deres sind, som er hægtet på en barndoms følelse, lige indtil den dag hvor de stopper op og beslutter sig for at det skal være slut. 

 

                                       

 

Hvis du kan genkende dig i det ovenstående, kan du starte med at sætte fokus på HVILKE historie, der begrænser dig og dernæst HVOR den begrænser dig.

Næste gang du mærker historien og følelsen tage over, så sæt dig ned og MÆRK følelsen, når tankerne dukker op i dit sind så slipper du dem og MÆRKER følelsen igen.

Sig til dig selv “Det er okay, at du mærker disse følelser, du er lige som du skal være.” Træk vejret ned i maven og se for dig hvordan det slipper. 

 

Jeg ønsker dig en fantastisk dejlig dag med alle dine følelser <3

 

Kærligst Linda 

 

Ps. Har du spørgsmål, kommentar eller delinger til indlægget her eller andet jeg har skrevet, så skriv endelig på kontakt@lindahauge.dk . Jeg elsker at høre fra dig, der læser med.

 

Kommentarer

kommentarer

Skriv en kommentar