Min egen bedste ven – men HVORDAN?

 

 
Jeg fik en mail her forleden af en tidligere klient. Hun skriver:
 
Jeg har lige kigget lidt på din hjemmeside igen og læst om at man kan være sin egen bedste ven.
Kan du fortælle mig helt specifik hvordan man bliver sin egen bedste ven?
Altså er der en slags to-do liste eller en anden slags “formel”?
Kan du forklare det helt specifik?
 
Jeg elsker, at få mails med så konkrete og specifikke spørgsmål som dem ovenfor. Og jeg vil nu forsøge at svare.
 
 
Selvkærlighed
 
 
Jeg har ingen to do liste eller formler, men en god måde at blive sin egen bedste ven kan være at stille sig selv følgende spørgsmål:
 
Hvis jeg skulle beskrive indbegrebet af verdens bedste ven, så vil han/hun være sådan?
 
 
Nu skriver du så løs, uden at censurerer dig selv. En liste kunne f.eks. lyde således:
 
  • Hun støtter mig i alt hvad jeg gør.
  • Hun taler altid kærligt og opmuntrende til mig.
  • Hun tilgiver mig HVER gang, jeg har lavet en fejl eller sagt noget dumt.
  • Hun smider alt hvad hun har i hænderne og trøster mig, når jeg er ked af det.
  • Hun rummer og elsker mig, selvom jeg er sur, ked af det eller forvirret.
 
 
Osv.. (du laver en liste der passer DIG!)
 
 
Bagefter laver du en ny liste og erstatter “hun” med “jeg”. Hun støtter mig i alt hvad jeg gør bliver til JEG støtter mig i alt hvad jeg gør.
 
Nu kan du hænge din liste op et sted, hvor du ser den mange gange i løbet af dagen. Du kan evt. beslutte dig for at have fokus på et af punkterne hver dag, så du i dit tempo bliver din egen bedste ven. 
 
Når du bliver din egen bedste ven, så bliver anerkendelse fra andre mindre vigtigt og frygten for afvisning betyder heller ikke så meget længere.
 
Vil du have nye indlæg fra mig direkte i din indbakke, så tilmeld dig mit nyhedsbrev i højre hjørne.
 
 
Kærligst Linda
 
 
 
Ps. Har du spørgsmål til det jeg skriver, så send mig endelig en mail på kontakt@lindahauge.dk – Så kommer dit spørgsmål måske på bloggen næste gang:-)
 
 
 

Kommentarer

kommentarer

Skriv en kommentar