Kan man takke over?

 

I mine ungdomsår, havde jeg på et tidspunkt en kæreste, som på mange måder var meget anderledes end mig. En dag var vi på besøg hos hans bror og broderens familie, for mit vedkommende for den første gang. Godt opdraget som jeg er, sagde jeg pænt tak, hver gang jeg blev tilbudt mad og drikke. Pludselig siger brorderen, højt og  direkte til mig ”Pas nu på, at du ikke takker over”… Jeg fik en mindre forskrækkelse. I et stykke tid fyldte den episode  i mit hoved. Var jeg mon for høflig, for ordentligt, for taknemmelig!! I den samme periode forsøgte jeg at gøre mit Tak mindre – men glemte heldigvis hurtigt episoden igen. Ja indtil den dukkede op i mit hoved forleden dag.

 

For mig er det ikke muligt, at takke over. Være for taknemmlig. Et ægte tak kommer fra hjertet og al snak fra hjertet, kan for mig aldrig være for meget.  TAK er et af de største ord der findes og samtidigt også så lille. Som et gammelt ordsprog siger, så er ”Tak kun et fattigt ord”, for når vi mærker dyb taknemmelighed, er ordet tak så lille. Måske mit tak den dag, i stuen hos min kærestes bror, var mere høfligt end et ægte tak fra hjertet – Jeg husker det ikke.

 

Når vi giver, deler vi..

Jeg bliver rørt og glad, når andre giver mig noget, deler noget med mig. For det at give, er for mig det samme som at dele. Vi deler noget der har værdi for os selv. Om det er en gave, en oplevelse vi har haft (glædelig såvel som sørgelig) en kop kaffe til gæsten, et kram, et kompliment, noget kritik – så er det alt sammen en måde at dele på. Vi deler noget af værdi. Den kaffe jeg har i mit hus, har værdi for mig ellers var den aldrig havnet i mit hus, så når jeg serverer den for mine gæster, deler jeg noget af værdi – i hvert fald noget der har værdi for mig.  Det eksempel med kaffen er noget konkret, men idèen om at dele er den samme.

Når andre deler deres smerte og glæde med mig, bliver jeg ydmyg og taknemmelig. Når andre deler deres inderste med mig, viser de mig tillid. De giver noget af sig selv, de deler deres oplevelse.

 

Taknemmelighed – En måde at leve på..

Gør det til en livsstil, en livsform, at se alt med taknemmelig øjne. Solen der skinner, regnen der vander jorden, et smil fra naboen, tag over hovedet, venner som besøger dig, din mor der ringer, chefen der godtager dit ferie ønske, vennen der deler en oplevelse med dig, kysset fra din kæreste, mad på bordet osv. Og øv dig i at være taknemmlig for det der sker i dit liv, hvor du ikke umiddelbart kan se ”gaven” i situationen. Bilen der punkterer, dit barn der holder dig vågen hele natten, din ven som aflyser jeres aftale osv. Den sidste del kræver et åbent sind – Der er ALTID noget at være taknemmelig for i sådanne situationer, der er altid en gave gemt i de situationer, som umiddelbart ser ud som en ”træls situation”. Nogen gange kræver det lidt stilhed, at være stille med spørgsmålet: Hvorfor er det en god ting, at det skete eller ikke skete? Giv dig tid, svaret vil altid komme.

 

Tusind TAK fordi du læser med;-)

 

Kommentarer

kommentarer

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg.