Kan man gå smertefri igennem en skilsmisse?

En skilsmisse kan være det mest fantastiske og det mest skrækkelige du kan byde dig selv – på en og samme tid.

Fantastisk fordi du følger det, der mærkes rigtigt for dig (hvis du selv har valgt at blive skilt). Skrækkeligt fordi du tillader dine børn at blive skilsmisse børn og fordi langt de fleste, der bliver skilt, oplever konflikt i mindre eller større grad med deres ex.

Noget af det mest smertefulde jeg har oplevet i mit liv, det er at være uvenner eller bare “ikke på plads” med de mennesker, der står mig nærmest. Hvordan jeg end vender og drejer det, så er min ex-mand og faderen til mine børn stadig en person, som står mig nærmest, ikke mindst fordi han er mine børns højtelskede far.

Da jeg valgte at lade mig skille, startede jeg en konflikt, som jeg på daværende tidspunkt, ikke kunne have gjort anderledes. Jeg vidste, at det var rigtigt for mig at blive skilt og jeg havde  samtidigt et stort ønske om, at vores børn skulle bo mest hos mig. Ikke fordi deres far var en dårlig far, overhovedet, men fordi jeg havde en overbevisning om, at børn har bedst af at bo mest hos deres mor.

I mens jeg stod fast på min stærke overbevisning om, at børnene havde bedst af at bo mest hos mig, mente min ex-mand at børnene ville have bedst af at bo lige meget ved os hver.

Her startede konflikten.

Jeg havde samtidig et stort ønske om, at vores børn skulle gå smertefrit igennem skilsmissen og ikke mærke nogen form for konflikt i mellem deres mor og far.

Når ens børn skal gå smertefrit igennem en skilsmisse, så kræver det virkelig en evne til at tilgive, slippe og samarbejde (og alligevel er det ingen garanti!). Evnen havde jeg, men lige præcis i skilsmisse perioden var den svær for mig at finde frem. Min stærke overbevisning om at de skulle bo mest hos mig, gjorde at jeg fastlåste min evne til at samarbejde.

 

Smertefri skilsmisse

 

Jeg ved fra mine mange klienter og fra mig selv, at når vi har fastlåste overbevisninger omkring vores nærmeste, så kan det være svært at se kærligt og åbent på denne person. Det gør os ikke til et dårligt menneske, men nærmere til et “menneske som er låst fast i en historie”, som ikke kan finde døren ud.

Hvis jeg skulle ændre noget fra min skilsmisse, ville det helt klart være den periode, hvor der var konflikt i mellem os. Jeg havde værktøjerne til at skabe fred i mig, så jeg kunne samarbejde med min ex-mand igen, men jeg brugte dem ikke til at starte med. 

Jeg fungerer rigtig dårligt, når jeg har relationer i mit liv, som ikke er fredfyldte. Derfor er jeg også et menneske, som aktivt undskylder og tilgiver. Hvis jeg ikke gør det, forstyrrer det min indre ro og det gør nas!

Jeg ved, at vi alle gør vores bedste altid. Jeg ved, at vi alle kan være fastlåste i nogle historier omkring vores nærmeste, som vi ikke kan se os ud af.  Og jeg ved, at alle fortjener at have fredfyldte relationer til deres nærmeste og alle kan få det.

Har du lyst til at læse mere om det at skifte skænderier og konflikter ud med fredfyldte relationer, så kan du læse mere her.

Har du lyst til at blive inspireret et par gange om måneden i din mailboks til at skabe fredfyldte relationer til dine nærmeste? Jeg deler ud af min viden, erfaringer, blogindlæg og kommende Workshops via min nyhedsmail, som du kan tilmelde dig nedenfor.

Alt det bedste til dig og dine,

Linda

 

Kommentarer

kommentarer

Skriv en kommentar