Kan hjertet og fornuften leve under samme tag?

Kan dit hjerte og din fornuft leve i tæt samhørighed?

Hvis fornuften er drevet af frygt, så kan du ikke, er min erfaring.

Jeg slipper dagligt frygten fra mit sind, for frygten er den største hæmsko for at følge mit hjerte – har jeg erfaret.

 

LH_skabelon_500x500_rød tekst

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udover hjertet og frygten, findes fornuften. Frygten er ofte forklædt som fornuft, det har jeg nogen gange glemt, men når jeg opdager det, tager jeg en snak med fornuften.

I min virksomhed kan fornuften finde på at sige: 

“du skal tænke på, hvad andre vil tænke om det du skriver”.

Så spørger jeg fornuften:

“Hvad er det værste der ville ske, hvis mine læsere ikke kan lide det, jeg skriver?”

Fornuften svarer:

“så vil de vælge dig fra” 

Jeg spørger fornuften:

“og hvad er det værste ved det?”

Fornuften svarer:

“jamen så vil du være alene i verden og så vil du aldrig få nogle kunder”.

Jeg siger:

“Ja det kan jeg godt se, men hvis jeg ikke følger mit hjerte og det jeg har lyst til at skrive, så vælger jeg mig selv fra og så føler jeg mig for alvor alene”.

Her bliver mit hjerte og fornuften for det meste enige, de giver hinanden hånden, frygten slipper taget i fornuften og hjertet skriver videre. Fornuften holder pause.

Det er det, der skete med dette blogindlæg;-)

Min erfaring er, at fornuften er god at have, den kan faktisk have nogle ret gode vinkler på mit liv. Men nogen gange er fornuften rigtig bange og så stopper jeg op og tager en snak med fornuften.

Jeg har alt for mange gange ladet en bange fornuft styrer mit liv og det kommer der sjældent noget godt ud af.

En bange fornuft tør ikke lade hjertet stå ved roret, men det tør en fornuft uden frygt faktisk godt;-)

 

Kommentarer

kommentarer

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg.