Få et stærkt selvværd med hypnose

 

Rigtig mange af de skønne mennesker jeg møder i min klinik, kæmper med lavt selvværd, usikkerhed og med den tunge overskrift hængende over deres hoved “Jeg er IKKE god nok”. Hypnose blandet med min erfaring og intuition kan jeg hjælpe dig til at føle dig god nok lige præcis som du er. 

 Livsoverskrift

 

Hvad er hypnose og hypnoterapi?

Hypnose er en tilstand, hvor din bevidste-kværnende-tænkende “jeg skal regne det hele ud!” hjerne ikke fylder hele billedet, som den ellers gør hos de fleste i alle deres vågne timer.

Hypnoterapi er terapi der udføres under hypnose. I hypnose tilstanden kan vi få adgang til det sted i dig, hvor alle dine uforløste følelser og traumer ligger gemt, og i denne tilstand kan vi sammen give dig det, du havde brug for, dengang du som barn ikke fik det, dengang hvor dine uforløste følelser og tunge overskrifter satte sig fast i dit sind. (Ja 95% af alle problemer som jeg møder i min praksis, har rødder i barndommen).

 

Higer du efter anerkendelse og kan alligevel ikke tage i mod det, når der kommer?

Hvis du kæmper med lavt selvværd og føler dig “ikke god nok”, så higer du efter anerkendelse og kærlighed fra andre. Du higer efter at andre fortæller og viser dig, at du er dejlig og fantastisk præcis som du er. Men hvis du ikke selv tror og mærker dybt inde, at du er fantastisk præcis som du er, så kan du heller ikke tage i mod andres kærlige ord og handlinger. Du kan høre hvad de siger og se deres handlinger, men du kan ikke tage det ind, da det ikke matcher dit eget syn på dig selv.

Når du føler dig god nok som du er og har et stærkt selvværd, så behøver du ikke andres anerkendelse og kærlighed længere. Det er selvfølgelig rart at få, men alt hvad de siger til og om dig af kærlige og anerkendende ord, mærker du i dig selv. Derfor bliver det ikke længere noget du higer efter og derfor er du fri. Fri til at være dig!

Jeg bruger hypnose tilstanden til at guide dig tilbage til der, hvor du første gang begyndte at tro, at du skulle være anderledes, end du var for at være fantastisk. Når du følelsesmæssigt er tilbage i denne situation, så kan vi sammen give dig al den kærlighed og omsorg du havde brug for. Lige der kan dit lave selvværd forløses og du lander trygt og kærligt hjemme i dig selv. (Det er et af de øjeblikke, som jeg elsker allermest ved mit arbejde! <3 )

 

Vil du være din egen bedste ven?

Jeg har lavet et intensivt og individuelt forløb til dig, som er træt af at føle dig mindreværdig, usikker og træt at kæmpe med et lavt selvværd. Forløbet indeholder bl.a. 3 sessioner med hypnoterapi. Tjek det ud hvis du ønsker at kunne se dig i spejlet med et stort og kærligt smil. Husk på du er den, som du skal leve med RESTEN af dit liv 24 timer i døgnet!! – hvorfor ikke blive din egen bedste ven? <3

Tjek “Stå ved dig selv!” forløbet ud HER

 

Spejl øvelse til dig <3

Næste gang du ser dig selv i spejlet, så vil jeg opfordre dig til at kigge dig selv dybt i øjnene i minimum 1 minut, i mens du fortæller dig selv en masse kærlige ting. De fleste bliver enormt rørte, når de holder øjenkontakt med sig selv i mere end et minut, da du forbinder dig med den kærlighed, som bor i dig og som forbinder os alle med hinanden.

 

Kærligst,

Linda Hauge

 

Ps. Husk at tilmelde dig mit nyhedsbrev ude til højre, der kommer nemlig GRATIS e-bog ud til alle på mit nyhedsbrev indenfor en uge. E-bogen hedder “Sådan siger du nej, når du mener nej – på en ærlig og tydelig måde”

 

 

Kommentarer

kommentarer

Skriv en kommentar