Elsk dine forbudte følelser og bliv glad igen!

 

Har du følelser, som du helst ikke vil kendes ved?

 

Og vil du meget gerne opnå kontakt med den dybe indre glæde?

 

SÅ LÆS endelig videre…

 

Mange af mine klienter kommer til mig, fordi de kæmper med følelser af usikkerhed, angst, tristhed eller vrede. De har svært ved at være i dem, de føler sig forkerte, når de har disse følelser og de vil meget gerne have dem væk.

 

De vil gerne være glade igen.

 

Når du ikke kan være i følelser af angst, usikkerhed eller tristhed, kan du heller ikke opleve den dybe følelse af glæde. Så simpelt er det.

 

Forbudte følelser

 

Vi er skabt med alle følelser!

Når vi vokser op, har vi brug for at blive elsket og forstået lige meget hvordan vi har det.

 

Mange mennesker har som små hurtigt fået en opfattelse af, at de er elsket, når de er glade og gør som de voksne siger. Og når de har vist følelser som vrede, ked af det hed eller usikkerhed – har de fået oplevelsen af afvisning eller “ikke elsket”.

 

Alle små børn ønsker at være elsket af deres forældre, så derfor lærer de hurtigt hvilke følelser, der giver kærlighed og hvilke følelse, der ikke gør. Ret simpelt og meget smertefuldt. Da ingen mennesker kun har oplevet følelser af glæde.

 

Indtil den dag du gør op med denne læring, vil du forsøge at skjule og gemme de følelser, som du som barn lærte ikke var værd at elske. Og på et tidspunkt vil disse “forbudte” følelser begynde at fylde så meget, at du ikke længere kan skjule dem. Det er ofte på dette tidspunkt, at folk ringer til mig.

 

Jeg arbejder for, at du lærer at være med de “forbudte” følelser, for hvis du ønsker at få kontakt til den indre dybe glæde, så er der ingen anden vej!

 

Jeg oplever dagligt hvordan stærke følelser af angst, tristhed og vrede slipper taget i folk, når de indser på et dybt og kærligt plan, at de er værd at elske, OGSÅ når de har disse følelser.

 

ALLE de “forbudte” følelser du har, har jeg og alle andre også. Der er ikke noget at flygte fra, det eneste du kan møde, hvis du går dybt i dig selv, er en yngre udgave af dig selv, som ikke fik den kærlighed som han/hun havde brug for tidligere i dit liv.

 

 

Stop op og giv dig selv, det du længes efter.

 

Kærligst,

Linda Hauge

 

 

Kommentarer

kommentarer

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg.