Er du umiddelbar eller komplicerer du det hele?

Er du umiddelbar?
 
Når jeg er umiddelbar, siger jeg højt, det jeg mærker og fornemmer uden så mange spekulationer – så er livet virkelig let og ukompliceret.
 
Men når jeg ikke får sagt det jeg mærker og fornemmer, i situationer hvor det er vigtigt, så bliver livet pludselig ret kompliceret. For så begynder jeg at spekulere og jo mere vi spekulerer over noget vi mærker, jo mere kompliceret bliver det.
 
For det vi mærker og fornemmer, som er vigtigt at få sagt, kommer fra et forklaringsløst sted og når vi ikke står ved det vi mærker i øjeblikket, bevæger vi os op i det forklaringsfulde hoved, og der oppe bliver det rigtig kompliceret.
 
Grunden til at vi ikke altid følger det vi mærker og fornemmer, er fordi vi bliver bange. Bange for om det vi mærker er rigtigt. Bange for om vi kommer til at såre andre ved vores ord og bange for om vi mister den andens anerkendelse, hvis vi er helt ærlige.
 
Der er dybest set ikke noget at være bange for. For det du mærker og fornemmer, som kommer fra det forklaringsløse sted, kommer også fra et kærligt sted. Det kommer fra det sted i dig hvor kærligheden bor. Når du taler fra det sted hvor kærligheden bor, har du i øjeblikket anerkendt at kærligheden bor inde i dig og når du har anerkendt dette, er der ikke længere noget du kan miste! <3

Kommentarer

kommentarer

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg.