Drop dine forbud og bliv glad!

 

Forbud dur ikke for mig og jeg har erfaret, at det heller ikke dur for andre. I hvert fald ikke hvis du vil mærke indre ro, glæde og være i stand til at nyde øjeblikket.

Forbud skaber nemlig kamp indeni. Forbud skaber begrænsninger og en enorm trang til at bryde ud. Vi mennesker er sådan indrettet, at hvis der noget vi ikke må, så kredser vores tanker omkring det. Det forbudte.

 

At slippe forbud er måske vigtigere end at slippe rygetrang

Jeg havde en kvinde i session forleden dag. Hun troede, at hun kom for at blive røgfri, at hun kom for at slippe trangen til at ryge, så hun aldrig mere ville ryge. Hun fik noget andet. Hun ryger måske i skrivende stund – måske ikke. Det er dybest set måske heller ikke det, der er vigtigt – i dette tilfælde.

Det der er allervigtigst, er at dine forbud og dine historier omkring det du synes, du ikke må – SLIPPES. 

 

Forbud er lig med indre kamp.

Når du har forbud i dit sind, noget du ikke må, så har du også konklusioner på, hvad det betyder, når du ikke kan holde dine egne forbud. Og når du ikke kan holde dine forbud, så bliver du skuffet og sur på dig selv, fordi du ikke overholder det du har lovet dig selv. Det bliver alt sammen en kamp. Og ingen af disse ting giver indre ro, glæde og tilstedeværelse i øjeblikket. For forbud er lig med indre kamp. Indre kamp og indre ro ligger i hver sin ende af skalaen.

 

 

Forbud og lykke 

 

Frygten lurer under de forbudte reaktioner

Jeg har haft utallige mennesker i individuelle seesioner, som havde et ønske om at stoppe med at rødme, stamme, være usikker, være ked af det eller være vred. Eller mennesker som ville stoppe med at drikke, spise søde sager eller være jaloux. Deres ønske giver rigtig god mening. De fleste kan nemlig sætte sig ind i, at de ovenstående reaktioner bestemt ikke er rare at stå med.

Men det er en historie om, at det du står med og i –  Er forkert. At du ikke er god nok, som du er. Den historie er smertefuld og det er en stor fed løgn;-)

Bagved hver enkelt af de ovenstående reaktioner ligger der en frygt.

Jeg spørger ofte “Hvad er det værste der kunne ske, hvis du rødmede foran andre?” (Hvis det er den reaktioner, som vedkommende gerne vil slippe af med).

Svaret lyder ofte på noget lignende dette:

Så vil jeg blive til grin.

Så kan de andre se, at jeg er usikker.

Så afviser de mig og så er jeg alene.

Når vi så dykker en tand længere ned, ligger der måske en historie, der hedder “jeg er ikke god nok”. Og det er DEN historie, DEN tilstand – som er interessant!

 

Du kan rødme lige så tosset som du vil og være glad samtidig!

For når den smertefulde historie og tilstand slipper taget i dig, så kan du rødme lige som tosset du vil. Det handlede nemlig aldrig om rødmen. Rødmen forsvinder ofte bagefter, når den nu gerne må komme. Når den er velkommen. Og hvis den dukker op på ny, er det okay, for du ved, at den ikke er farlig.

Jeg har opdaget, at du ikke kan gøre noget forkert. Det du gør i øjeblikket, er altid det rigtige – Fordi at øjeblikket altid er, som det skal være, fordi det er dèt, som er!

 

Øjeblikket er perfekt altid. BASTA!

Vi kan have en masse idèer og tanker om hvordan det burde være anerledes, men øjeblikket er altid perfekt. For det er, det der er. Basta.

Når du fortæller dig selv, at det er forkert at rødme og du aldrig mere må rødme, så ligger du forbud ind i dit sind. Forbud som kommer til at fylde alt.

Forbud skaber begrænsninger og kamp. Men at tillade alle tanker, følelser, lyster og trange at være der, når de er der – Det er frihed. For når de er der, er der intet du kan gøre andet end at acceptere det. Når du bekæmper det, så vokser det.

Så undersøg de historier der ligger bag ved det, du ikke vil acceptere ved dig selv. Det er DER nøglen ligger..

 

Kommentarer

kommentarer

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg.