Er DIN kraft pakket ned i fine smukke æsker, som MIN var?

Jeg føler mig i live og fri som aldrig før. Og den rejse vil jeg gerne dele med dig.

Jeg er skabt med en enorm kraft og styrke, som jeg i min opvækst til tider havde svært ved at være med. Da jeg som teenager reagerede med vrede, fortvivelse og grimme ord mod især min mor, fik jeg oplevelsen af, at den kraft jeg havde med mig, kunne gøre andre kede af det. Da jeg opdagede at mine nærmeste blev kede af det, når denne kraft foldede sig ud. Jeg troede blindt på at det var min indre urkraft, der gjorde andre kede af det. Set i bakspejlet var det min kamp for at opføre mig ordentlig og dermed undertrykke min kraft, som kom til udtryk i vrede.

Jeg tog i slutningen af mine kraftfulde teenager periode til USA som udvekslingsstudent og der kom jeg virkelig til at savne mit hjem. Jeg  var langt væk hjemmefra og havde meget tid til at fundere over livet. Der opdagede jeg, hvilke fantastisk familie jeg kom fra og hvor strid jeg havde været som teenager. Jeg fik skyldfølelse.

Med skyldfølelsen i kufferten hjem tæt pakket med historien om at “min kraft kan skade andre”, rejste jeg et år efter hjem til Danmark.

Jeg sidder nu og kigger tilbage på de sidste 20 år, og kan se at meget af min personlighed har været bygget op omkring dette. Da jeg kom hjem fra USA, havde jeg taget en ubevidst beslutning om, at min indre urkraft og styrke ikke igen skulle have lov at få plads. Fra nu af ville jeg sikre mig, at jeg ikke gjorde andre kede af det.

Jeg har opdaget, at jeg har været på ubevidst overarbejde for at holde denne kraft tilbage og har nu opdaget, at den kraft som jeg har forsøgt at holde tilbage, ikke længere kan holdes tilbage. Jeg har også opdaget, at den kraft på ingen måde er farlig – tværtimod. Der hvor den har været usund og sårerene for andre, har været når jeg forsøgte at passe ind i den rollen som “den pæne piger”.

I den urkraft og styrke ligger min livskraft og kreativitet. Når den kraft får lov at få plads (ikke at forveksle med at tilkæmpe sig plads!), så er der så meget tillært og “pæn pige” der falder fra.

Vi bliver skabt med hver vores mission, kraft og gaver. Men de færreste lander i en familie, som kan støtte og elske ALT det, du kommer med – hele vejen igennem din opvækst. Det kan de ikke, fordi de ikke selv har fået dette i egen opvækst. 

Da vi alle gerne vil elskes af vores nærmeste  og har brug for denne kærlighed og tryghed i mens vi er små, så begynder vi at indordne os. Vi hopper ned i fine æsker med bånd på, vi pakker vores kraft væk og hopper ind i rollen som det pæne og ordentlige menneske.

Hver gang vi mærker, at noget af os ikke kan elskes, så pakker vi denne del ned. Vi bruger en masse energi på at få pakket al vores kraft ned i små fine æsker, så vi kan sikre os kærlighed og tryghed. Vi hopper ind i rollen som det pæne og ordentlige mennesker.

I mine voksne år har jeg ransaget mit eget indre konstant mere eller mindre. Jeg er blevet mester til at hente alt hjem på egen banehalvdel, jeg er blevet mester til at tilgive, mester til at stille skarp på hvad der blokerer for hver enkelts lykke og mester i at rumme og fornemme alle omkring mig.

Det er vigtige evner, men lige for tiden er jeg i et indre opgør, hvor jeg stiller mig selv spørgsmålet:

“Har jeg udviklet disse evner for at sikre mig at min indre urkraft og styrke ikke overtager ballet?” 

Langt hen af vejen kan jeg svare JA. 

Så jeg sidder her med en dyb taknemmelighed for mit liv. 

  • Taknemmelig for at jeg for 20 år siden lukkede min urkraft inde (så godt som det nu kunne lade sig gøre), for at jeg i alle de år har udviklet fantastiske menneskelige evner, som nu sidder på ryggraden af mig.
  • Taknemmelig for at jeg min indre urkraft ikke længere kan holdes tilbage 
  • Taknemmelig for at opdage, at al den kontrol jeg ubevidst har lavet overfor mig selv – ikke er nødvendig længere.
  • Taknemmelig for, at jeg ikke længere har brug for at sove meget om natten eller spise bestemt kost for at være frisk! Det var alt sammen en ubevidst strategi for at holde urkraften tilbage.
  • Taknemmelig for, at jeg nu står endnu bedre stillet til at hjælpe DIG, som også har mast dig selv ned i fine æsker for at blive elsket og som vil leve på en anden måde.
  • Taknemmelig for alle de smukke og kærlige mennesker jeg har i mit netværk, som lige nu støtter og hepper på mig.
  • Taknemmelig for den mest fantastiske Clavoyant Helle Lerche, som har været med mig på sidelinjen.
  • Taknemmelig for at min indre urkraft og styrke har vist mig vejen til Body Movement Terapeut uddannelsen, som går i gang med på fredag. Glæd dig til en masse danse og bevægelses workshop, som jeg garanteret kommer til at tilbyde.

 

Tusind tak fordi du læser med her på bloggen. Tak til ALLE jer som skriver til mig, kommenterer og booker tid hos mig. Fedt at mærke, at vi er så mange mennesker, som ønsker at få det allerbedste ud af livet på en kærlig og fri måde.

 

Kærligst Linda

Kommentarer

kommentarer

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg.