Allergi er bare en historie

 

… Ja jeg ved godt, at det er en lidt flabet overskrift især, hvis du selv lider af allergi, eller du tror, at allergi er noget, du eller andre bare må leve med.

Måske propper du dig selv med allergimedicin og ved, at hvis du ikke gjorde det, ville du få alle de trælse symptomer igen. Så kan det været ret provokerende at læse, at det du oplever på egen krop, eller ser hos andre, bare er en historie.

 

 

En historie kan afsluttes.

 

Men det fede ved denne påstand er jo, at en historie kan AFSLUTTES. Den kan lukkes i. Den kan smides væk. Ja, og så kan man endda begynde på en helt ny historie, som kan starte således: 

                                                                                                                                

 

Jeg 100% rask, sund og stærk og

jeg tåler alt i naturen!

 

 

 

Jeg tror på, at vi er skabt således, og at vi kan komme tilbage til dette udgangspunkt igen. Ganske nemt og helt smertefrit.

Min helt klare erfaring er, at du ikke behøver at leve med allergi. Og at allergi egentlig bare er en historie, som du genfortæller i dit sind. Helt uskyldigt og uden at være i stand til at gøre det anderledes.

 

 

“Mit barn har måske allergi” øjne.

 

Når vi er børn er vores sind helt åbent. Vi har ingen filter på, og vi tager alt ukritisk ind. Især følelsesmæssige stemninger fra de voksne som står os nærmest.

Langt de fleste allergiker jeg møder i min klinik, har forældre som selv har haft eller har allergi. Det behøver på ingen måde at være den samme form for allergi og, heller ikke de samme symptomer.

Måske du kan forestille dig en forælder med allergi. Dvs. en mor eller far, som tror på at der findes noget i denne verden, som vedkommende ikke kan tåle.

Sådan en mor eller far vil helt automatisk holde øje med deres børn med “Mit barn har måske allergi” øjne. Når deres barn klager over ondt i maven, hvis næsen løber eller øjnene klør, vil den første tanke ofte være:

“Måske han har fået noget, han ikke kan tåle, eller han har været i nærheden af noget, han ikke kan tåle”.

Det er helt naturligt, fordi denne forælder har en historie med sig, som hedder “man kan være allergisk overfor noget”. Som den gode forælder man er, vil man selvfølgelig holde øje med tegn på dette.

En forælder, som aldrig har haft allergi tæt inde på livet vil sjældent tænke allergi ved selvsamme symptomer.

Sådan et fokus som forælder, koblet sammen med en svær følelsesmæssige situation i barnets fortid (det kan være så banalt som en bamse, der er faldt ud af barnevognen) og en fysisk reaktion hos barnet – kan give allergi.

Min erfaring er, at vores fantastiske sind laver nogle interessante koblinger, som ikke altid kan forstås og ikke altid skal forstås ;-)

Er du klar til at begynde på en ny historie?

 

 

Kommentarer

kommentarer

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg.